Af Shop Rosted

Udgivet oktober 23, 2018


Næsten hver dag udsættes vores hår for eksterne faktorer, der slider på det og som kan påføre det skade. Eksempler på disse faktorer kan være glattejern og hårtørrer, der udsætter håret for meget høje temperaturer, som gør at håret bliver meget tørt. De høje temperaturer svækker håret, og kan medføre spaltede spidser og flere knækkede hår, hvilket giver håret et slidt, trist og ødelagt udtryk. Håret har derfor brug for et produkt, som er i stand til at reparere det og som gør det sundt og stærkt igen. 

Hvad er det bedste middel til at bekæmpe varme? Vi mener det må være kulde, og derfor har vi lavet Rosted 1 repair mask og Rosted 2 ultra-hydrating mask, som begge er en hårkur med kølende effekt, som hjælper håret med at genvinde sin styrke og glans. Den kølende effekt i kuren er med til at ”lukke” og forsegle håret, så det er mere modstandsdygtigt overfor skader. Det kolde islæt gør også at kuren har en mere helbredende virkning på håret og derved får håret til at se sundt og glansfuldt ud. Kurens innovative kølende effekt, forbedrer kurens plejende virkning på håret, hvilket gør det muligt at opnå en øjeblikkelig genopbygning og forbedring af håret, uanset hvor tørt, slidt eller ødelagt det er.