Af Shop Rosted

Udgivet oktober 23, 2018


Der kan være rigtig mange årsager til, at hår bliver slidt og ødelagt, og derved lettere bliver meget tørt og knækker af. De største syndere for et træt og slidt hår, som let knækker er:

  • Kemiske behandlinger af håret – som f.eks. afblegning, farvning og permanent.
  • Styling af håret med varmeapparater – som f.eks. glattejern, krøllejern og føntørrer.
  • Spænder og elastikker – slider på håret ved for hyppig brug, og hvis de strammes for meget.

Vi vil her give dig nogle gode råd og tips til hvordan du kan minimere sliddet og belastningen på håret, og hvordan du holder håret sundt.

Undgå for mange kemiske behandlinger og husk at blive klippet

For at holde håret sundt, er det vigtigt at du skåner det imod alt for mange farvninger, afblegninger og permanenter, da det svækker håret og gør det mere porøst og skrøbeligt.

Undgå ligeledes overdrevent og for hyppigt brug af varmeapparater, da varmen fra disse tørrer håret ud og svækker det yderligere. Dertil er det en rigtig god idé at få klippet lokkerne ca. hver anden måned. Vores hår vokser i gennemsnit 1 cm om måneden. Så klipper du de yderste spidser hver anden måned, vil du som udgangspunkt altid have et velplejet og smukt hår, som samtidig har muligheden for at blive længere.

Brug en god shampoo, kur og balsam uden parabener og sulfater

Et sundt hår skal passes for at forblive sundt og velplejet. Brug derfor altid en god og givende shampoo der passer til din hårtype.

Vi hos Rosted har f.eks. lavet helt egen Rosted Repair serie, som er yderst reparerende og styrkende for håret. Dens innovative formel genopbygger håret indefra, samt genopretter hårets naturlige fugtbalance. Serien består af en shampoo, mask og leave-in conditioner, så du giver dit hår de bedste forudsætninger for at styrke håret og dermed give det et sundt og naturligt look.

Repair serien er en del af Rosted 0%, som blandt andet indeholder shampoo uden parabener og sulfater. Derudover er serien uden salt og konserveringsmidlet MIT. Produkterne fremstilles på destilleret vand, så håret og miljøet skånes mest muligt.

Skift mellem løst og opsat hår

Der er fordele og ulemper ved både løst og opsat hår, og begge dele slider på dit hår. Derfor det en rigtig god idé at skifte mellem løst- og opsat hår. Løst hår bliver generelt mere slidt, end opsat hår, da det hvirvler mere rundt og f.eks. kan blive ”fanget” i øreringe, lynlåse, taskestropper osv.

Samtidig er mange mere tilbøjelige til at røre mere ved håret, når det er løst, hvilket også sldier på det. Har du i stedet for altid håret sat op, vil elastikker, spænder og hårbøjler slide på håret – specielt, hvis man strammer håret for meget. Du vil dog skåne det fra at hvirvle rundt eller hænge fast forskellige steder.

Tør og red håret rigtigt

Ja, det lyder måske lidt åndssvagt, men det har faktisk en ret stor betydning for dit hår hvordan du tørrer og reder det.

Tørrer du dit hår ved at gnide håret, vil du gnide hårstrående mod hinanden, således de bliver slidt og knækker. I stedet bør du klemme alt overskydende vand ud af håret, og derefter trykke det tørt med håndklædet for at belaste det mindst muligt.

Når du reder håret fra rod til spist, vil du trække håret kraftigt nedad, hvilket slider unødigt og laver ”ugler”, som i sidste ende medfører knækket hår. Red derfor altid først spidserne igennem, hvorefter du reder fra midten og ned, og først til sidst reder du helt oppe fra rødderne og ned. På denne måde belastes håret mindst muligt.

Husk også altid at være ekstra forsigtig med at rede dit hår, når det er vådt, hvor håret forekommer mere skrøbeligt.