Af Shop Rosted

Udgivet oktober 23, 2018


En anti-yellow/silver shampoo indeholder som bekendt lilla pigmenter, som har til formål at dæmpe og nedtone gyldne pigmenter i et blondt eller lyst hår, således at farven klares op og håret får en mere kold tone.

Anti-yellow/silver shampoo kan bruges i både et naturligt lys blondt hår og i kemisk lysnet hår, men resultatet kan variere meget ud fra hvilken type hår du har. Samtidig er der også stor forskel på kvaliteten af de mange forskellige anti-yellow/silver shampoo der findes på markedet. Her er noglegode råd til hvad du skal være opmærksom på, når du vælger anti-yellow/silvershampoo.

1) Farve og konsistens

Ligesom med alle andre hårprodukter, er det ikke alle anti-yellow/silver shampoo der er lige gode og som lever helt op til hvad de lover. Hvor effektiv shampooen er, afhænger hovedsageligt af hvor mange lilla pigmenter den er tilsat. Farven og konsistensen på shampooen giver derfor en ret god indikation på, hvor effektiv shampooen er. De gode eksempler vil typisk have en lettere tyk konsistens og en dyb og mørk lilla/blålig farve. Kan du tjekke disse to ting af på listen, kan du derfor næsten være sikker på at shampooen fungerer som den skal, og effektivt neutraliserer de gule toner i håret.   

2) Udtørring

Nogle anti-yellow/silver shampoo er meget rensende og derfor også udtørrende for håret. Dette er, ligesom farve og konsistens, en meget vigtig faktor at huske på, når man skal vælge den rigtige anti-yellow/silver shampoo. Er dit hår f.eks. kemisk lysnet er dit lyse hår meget mere porøst og åbent, end et naturligt lysblondt hår, og vil derfor lettere tage skade og blive tørt. Derfor er det vigtigt at vælge en anti-yellow/silver shampoo, der ikke udtørrer håret unødigt. De fleste anti-yellow/silver shampoo vil have en udtørrende effekt, da de er rensende, fremfor plejende. Nogle producenter tilfører dog deres anti-yellow/silver shampoo nogle ekstra plejende stoffer, således at håret ikke bliver helt lige så tørt og trist efter brug. Det er derfor altid en god ide at vælge en anti-yellow/silver shampoo der indeholder plejende stoffer, da shampooen på den måde vil få en meget let conditioner effekt, og vil samtidig, som oftest, være mere mild og skånsom for både håret og hovedbunden. Den mest plejende anti-yellow shampoo på markedet lige nu, er Rosted 0% 3, som er 100 % fri for salt og sulfater, som er to meget udtørrende stoffer. Samtidig er shampooen også 100 % fri for parabener, silikone og konserveringsmidlet MIT. Til gengæld er Rosted 0% 3 anti-yellow shampoo tilsat ekstra plejende stoffer, i form af b.la. aminosyrer, som er rigtig gode og nærende for håret.

3) Hårets kvalitet og struktur

Hvis du har et slidt og skadet hår, vil dit hår være lettere modtageligt overfor den lilla farve som en anti-yellow/silver shampoo har. Du skal derfor være meget opmærksom på, at du ikke må lade shampooen sidde særligt længe i håret, da du ellers vil risikere, at håret kan få et lilla skær. Har du slidt og skadet hår, er det også en god ide at vælge en anti-yellow/silvershampoo der ikke er alt for udtørrende, da det vil skade håret yderligere og gøre det endnu mere porøst og skrøbeligt. Prøv i stedet en shampoo, som samtidig er tilsat nogle plejende stoffer, f.eks. Rosted 0% 3 anti-yellow shampoo. Har du derimod et sundt og naturligt lysblondt hår, kan du som oftest lade shampooen sidde længere tid i håret, uden at opleve at det får et lilla/blåligt skær. Derfor kan du også sagtens vælge en anti-yellow/silver shampoo med stærke lilla pigmenter, da et sundt hår tager mindre imod den lilla farve. Dog har et sundt hår, ligesom et skadet hår, også behov for pleje, og det anbefales derfor altid at pleje og nære sit hår, for at holde det sundt og smukt.   

Tip! Sådan minimerer du risikoen for et lilla/blåligt skær

For at minimere risikoen for at dit hår får et strejf af lilla eller blå, skal du hele tiden, løbende, holde øje med shampooens virkning i håret. Opnår du ikke det ønskede resultat ved første vask, så gentag processen til du opnår det resultat du ønsker – ellers kan du også prøve at øge virkningstiden en smule fra gang til gang. Husk, at jo mørkere shampooen er, jo flere lilla pigmenter indeholder den, og jo større risiko vil der være for at håret kan optage et lilla skær. Så vær altid opmærksom på hvor stærk effekten er, i lige netop dit hår, og start altid meden kort virkningstid, som kan gentages og /eller øges efter behov.